Bliv klogere på din fremtid
Bliv klogere på din fremtid til Studiepraktik
Studiepraktik er din mulighed for at afprøve og opleve, hvordan det er at studere på en videregående uddannelse.
Tak for i år, vi ses til Studiepraktik i 2025.
Hvad er dine interesseområder?
De fleste videregående uddannelser (erhvervsakademi-, professionsbachelor-, akademiske bachelor- og kunstneriske uddannelser) landet over udbyder Studiepraktik. Se, om der også er noget for dig!
Hvad er Studiepraktik?
Hvad
Få muligheden for at opleve en videregående uddannelse og se, om det er noget for dig, inden du beslutter dig for at søge om optagelse. Studiepraktik er både for dig, der er på dit sidste år af din ungdomsuddannelse eller dig, der lige nu holder sabbatår.
Hvornår
Studiepraktik foregår to-tre dage i uge 43. Her har du mulighed for at opleve, hvordan en eller flere almindelige undervisningsdage foregår på en videregående uddannelse. Ansøgningsperioden er d. 5.-14. september.
Hvordan
Find et eller flere praktiktilbud, du gerne vil søge om plads på, tilføj dem til 'Mine ønsker' og send din ansøgning. Derefter trækkes der lod blandt ansøgerne, og du vil få at vide, om du har fået tildelt en plads.
Har du spørgsmål? Læs mere under 'Spørgsmål og svar'
Læs her nogle af de hyppigste spørgsmål i forbindelse med Studiepraktik. Du finder flere svar på vores 'Spørgsmål og svar'-side.
Du er altid velkommen til at kontakte os på info@studiepraktik.dk, hvis du ikke finder svar på det, du leder efter.
Ofte stillede spørgsmål
Studiepraktikforløb udbydes altid i uge 43 i dagene onsdag-fredag.
Selvom du ikke fik sendt en ansøgning, inden ansøgningsperioden sluttede, har du stadig mulighed for at komme i Studiepraktik.
Du kan nemlig tilmelde dig en praktikplads, når der åbnes for ledige pladser.
Der udbydes ledige pladser på de praktikforløb, som ikke er blevet fyldt i den ordinære ansøgningsrunde. De ledige pladser fordeles efter først-til-mølle. Se datoerne for ledige pladser her.
Studiepraktik er for dig som
- er i gang med sidste år på en gymnasial uddannelse (3. stx, 3. htx, 3. hhx eller 2. hf)
- se hvilke uddannelser, som din gymnasiale eksamen giver adgang til, med adgangskortet på ug.dk - er i gang med et sabbatår
- har en relevant erhvervsfaglig baggrund
- se mulighederne for at gå fra EUD til faglært på ug.dk
Husk at du kan deltage i Studiepraktik flere år - fx hvis du holder flere sabbatår efter din ungdomsuddannelse.