It-produktudvikling
Aarhus Universitet, Aarhus
Hvad er IT-Produktudvikling?
IT-Produktudvikling handler om at udvikle nye IT-produkter fra idé og design til udførsel og afprøvning i samarbejde med rigtige brugere. På IT-Produktudvikling lærer du, hvorfor og hvordan man laver prototyper. Du lærer også, hvordan man designer og udvikler fremtidens digitale produkter, fx trackers til at måle og registrere dit aktivitetsniveau eller apps, som kan lære dig et nyt sprog. På IT-Produktudvikling lærer du både teorien bag udviklingen af fremtidens IT-produkter, men du lærer også det praktiske i at lave prototyper, konceptudvikling og brugerinddragelse.
Hvad du kommer til at opleve til Studiepraktik hos os?
Studiepraktik i IT-Produktudvikling foregår i IT-byen Katrinebjerg. Her vil du få en introduktion til uddannelsen, til de forskellige kurser og til dagligdagen som IT-produktudviklingsstuderende. Du kommer til at opleve en rigtig forelæsning, og du skal selv være aktiv deltager i forskellige praktiske øvelser. Vi tager dig også med på en rundvisning i IT-byen Katrinebjerg, hvor du vil få et indblik i vores studiemiljø og kommer til at møde nuværende studerende, som du kan stille alle de spørgsmål, du måtte have om uddannelsen og livet som studerende på IT-Produktudvikling. Du kommer også til at høre om uddannelsen Datalogi, som er den anden uddannelse, der udbydes på Institut for Datalogi.
Vil du se mere om instituttets uddannelser og karrieremuligheder, kan du besøge cs.au.dk/studievalg og cs.au.dk/karriere.
Praktikdage
onsdag 22. oktober 2025
torsdag 23. oktober 2025
Antal pladser total
15Ekstra tilbud - Tilmelding fra 22. september
How to uni!
Slap af i Studenterhus Aarhus
Praktikprogram
Se også
Sandsynlighed for studiepraktikplads
HØJ
Officielt navn på optagelse.dk
It-produktudvikling