Socialrådgiver
Københavns Professionshøjskole, Kronprinsesse Sofies Vej
Velkommen til studiepraktik på socialrådgiveruddannelsen på Københavns Professionshøjskole (KP)
Om studiepraktik på Socialrådgiveruddannelsen uddannelse
Kom i studiepraktik på socialrådgiveruddannelsen og hør mere om uddannelsen til socialrådgiver. Mød studerende og undervisere og få et indblik i, hvordan hverdagen ser ud for en socialrådgiverstuderende. På de to dage vil du få mulighed for at afprøve faglige elementer, komme tæt på studiemiljøet, få information om uddannelsens indhold og blive klogere på socialrådgiverprofessionen. De to dage er inddelt på emnerne Udsatte voksne og Udsatte børn og unge. Det endelige program for studiepraktikdagene kommer senere.
Om uddannelsen
Det bedste ved uddannelsen er, at det aldrig bliver kedeligt, fordi vi arbejder med mennesker. Når man uddanner sig til socialrådgiver, ender man med at blive professionsbachelor i socialt arbejde. Undervisningen tilstræbes at foregå i tæt samarbejde med virkeligheden og med øje på de mennesker, vi forsøger at hjælpe. På socialrådgiveruddannelsen lægger vi stor vægt på koblingen mellem teori og praksis, da socialt arbejde afkræver både tekniske og praktiske færdigheder samt akademiske færdigheder. Udover det faglige går vi på uddannelsen meget op i trivsel, læring, holdkultur og aktiv deltagelse. Som studerende vil man på uddannelsen opleve et socialt og inkluderende studiemiljø.
Læs mere her:
Socialrådgiver - gør en forskel for socialt udsatte mennesker (kp.dk)
At være studerende på Københavns Professionshøjskole (KP)
På KP kan du vælge imellem 22 forskellige uddannelser på otte forskellige campusser. Du vil opleve et tværfagligt miljø uanset, om du studerer til pædagog, fysioterapeut eller noget helt tredje.
I løbet af studiet kommer du ud i praktik én eller flere gange. Praktikken foregår på en arbejdsplads, hvor du får mulighed for at bruge teorien fra studiet i praksis. Det er ikke kun i praktikken, du kommer tæt på den virkelighed, du uddanner dig til. Du møder også praksisnær undervisning på KP og en del af uddannelsen foregår i simulationsmiljøer, laboratorier, idrætslokaler mm.
Praktikdage
onsdag 22. oktober 2025
torsdag 23. oktober 2025
Antal pladser total
25Praktikprogram
Se også
Sandsynlighed for studiepraktikplads
MIDDEL
Officielt navn på optagelse.dk
Professionsbachelor, socialrådgiver