Ergoterapeut

Københavns Professionshøjskole, Sigurdsgade

Velkommen til studiepraktik på Ergoterapeutuddannelsen på Københavns Professionshøjskole 

Om uddannelsen 

Vil du gerne gøre en forskel for andre menneskers hverdagsliv? 

Så er Ergoterapeutuddannelsen måske noget for dig. Ergoterapeutuddannelsen er en uddannelse, hvor vi har en tæt kobling mellem teori og praksis. Som ergoterapeut skal du være kreativt tænkende og i samarbejde med den enkelte borger kunne se muligheder og være problemløsende. Derfor har vi gennem uddannelsen mange øvelser i fx kommunikation, sansepåvirkning, analyse af aktiviteter og brug af velfærdsteknologier. 

Ergoterapeuter arbejder med børn, unge, voksne og ældre, der har svært ved at deltage i dagligdagens aktiviteter. Det vil sige alt det du gør, fra du står op til du går i seng. Det kan fx være at magte skole og job, tage tøj på, handle ind, lave mad, besøge venner og deltage i fritidsaktiviteter. Derfor vil du ud over undervisning i ergoterapiteori også modtage undervisning i fx anatomi, fysiologi, psykiatri, psykologi, neurologi og sygdomslære. 

Om studiepraktik på Ergoterapeutuddannelsen 

Kom i studiepraktik på Ergoterapeutuddannelsen på Københavns Professionshøjskole og hør mere om uddannelsen til ergoterapeut. Mød studerende og undervisere og få et indblik i, hvordan hverdagen ser ud som ergoterapeutstuderende. De to dage vil du få mulighed for at afprøve faglige elementer fra undervisningen, komme tæt på studiemiljøet og få information om uddannelsens indhold. 

Det endelige program for studiepraktikdagene kommer senere. 

Læs mere her: 

Ergoterapeut - Bliv klogere på aktiviteters betydning på KP 

At være studerende på Københavns Professionshøjskole (KP) 

På KP kan du vælge imellem 22 forskellige uddannelser på otte forskellige campusser. Du vil opleve et tværfagligt miljø uanset, om du studerer til pædagog, fysioterapeut eller noget helt tredje. 

I løbet af studiet kommer du ud i praktik én eller flere gange. Praktikken foregår på en arbejdsplads, hvor du får mulighed for at bruge teorien fra studiet i praksis. Det er ikke kun i praktikken, du kommer tæt på den virkelighed, du uddanner dig til. Du møder også praksisnær undervisning på KP og en del af uddannelsen foregår i simulationsmiljøer, laboratorier, køkkener og idrætslokaler. 

Kontaktinformation

Emilie Kolbjørn Jensen

brobygning@kp.dk (Emnefelt: Studiepraktik)

20227515

Praktikdage

onsdag 22. oktober 2025

torsdag 23. oktober 2025

Antal pladser total

20

Praktikprogram

Læs mere

Se også

Ergoterapeutuddannelsen på KP

Find praktiktilbud her

Sandsynlighed for studiepraktikplads

MIDDEL

Officielt navn på optagelse.dk

Professionsbachelor, ergoterapeut

Uddannelsesguiden