Laborant
Københavns Professionshøjskole, Sigurdsgade
Velkommen til studiepraktik på Laborantuddannelsen på Københavns Professionshøjskole
Om Laborantuddannelsen
Laborantuddannelsen er noget for dig, hvis du drømmer om en meningsfuld uddannelse, som bidrager til at fremme bæredygtig udvikling og den almene folkesundhed. Som færdiguddannet laborant kan du f.eks. arbejde med udvikling og kontrol af lægemidler, fødevaresikkerhed, genteknologi og retsmedicin.
Når du spiser en yoghurt, tænder for din computer eller maler en væg, bruger du produkter, som på et eller andet tidspunkt er undersøgt af en laborant.
Uddannelsen er en kombination af teori og praktisk arbejde i laboratoriet. Den varer i 2½ år, hvor det sidste år forgår som virksomhedspraktik.
Laborantuddannelsen gør dig i stand til at arbejde med analyseudstyr og -metoder, mikrobiologi samt cellebiologi. Under studiet kommer du til at bruge mange forskellige fagligheder inden for kemi, biologi og matematik. Du får bl.a. undervisning i forskellige laboratorieteknikker, risikovurdering og kvalitetssikring af dit laboratoriearbejde.
Du kan se frem til en naturvidenskabelig karriere med lav arbejdsløshed og masser af jobmuligheder, hvor du gør en forskel for samfundet.
Om studiepraktik
Vi glæder os til at tage imod dig og har derfor sammensat et spændende program.
Du bliver introduceret for uddannelsen og studielivet af nogle af vores dygtige og søde laborantstuderende samt undervisere. Du vil opleve vores undervisningsform, hvor vi kobler konkret teori til relevante øvelser, som du derefter afprøver i laboratoriet.
På første og anden dag under studiepraktikken er vi sammen med radiograf- og bioanalytikeruddannelsen, da vi er i samme institut, Institut for Teknologiske Uddannelser.
Læs mere om uddannelsen her:
Bliv laborant - opdag den store verden under mikroskopets objektiv (kp.dk)
At være studerende på Københavns Professionshøjskole (KP)
På KP kan du vælge imellem 22 forskellige uddannelser på otte forskellige campusser.
Du vil opleve et tværfagligt miljø uanset, om du studerer til pædagog, fysioterapeut eller noget helt tredje.
I løbet af studiet kommer du ud i praktik én eller flere gange.
Praktikken foregår på en arbejdsplads, hvor du får mulighed for at bruge teorien fra studiet i praksis. Det er ikke kun i praktikken, du kommer tæt på den virkelighed, du uddanner dig til. Du møder også praksisnær undervisning på KP og en del af uddannelsen foregår i simulationsmiljøer, laboratorier, køkkener og idrætslokaler.
Praktikdage
onsdag 22. oktober 2025
torsdag 23. oktober 2025
Antal pladser total
20Praktikprogram
Se også
Sandsynlighed for studiepraktikplads
MIDDEL
Officielt navn på optagelse.dk
Laborant