Sundhedsadministrativ koordinator

Københavns Professionshøjskole, Tagensvej 86

Studiepraktik på Københavns Professionshøjskole 

Har du interesse for sundhedssektoren og er interesseret i at arbejde med administration, koordinering og planlægning? Så kom til studiepraktik hos os og hør mere om uddannelsen som sundhedsadministrativ koordinator. En sundhedsadministrativ koordinator arbejder sammen med øvrigt sundhedspersonale med at skabe overblik og sammenhængende forløb for patienter, pårørende, andre sundhedsprofessionelle på fx sygehus eller i lægehuse. Du får således en vigtig rolle da du bidrager til at løse en lang række administrative opgaver, der har stor betydning for den enkelte patients behandlingsforløb og sikringen af et godt sundhedsvæsen i fremtiden. 

Om uddannelsen til sundhedsadministrativ koordinator 

Uddannelsen tager 2.5 år og tager udgangspunkt i de fem kerneområder administration og koordinering, jura, sundhed og sygdom, kommunikation samt teknologi og data. Du vil på studiet blive undervist i fag som sundhedsvæsenets organisering, etik og professionsforståelse, sundhed og sygdom, kommunikation og konflikthåndtering, tværprofessionelt samarbejde, jura, herunder patientrettigheder og sundhedsloven samt dataregistrering, sundhedsfaglige systemer og it-sikkerhed.  

Som sundhedsadministrativ koordinator kan du arbejde både i det offentlige og i det private. Det kan eks. være på offentlige sygehuse, i det kommunale sundheds- og omsorgsområde, hos privatpraktiserende læger, på private sygehuse eller i andre private sundhedspraksisser f.eks. hos fysioterapeuter eller kiropraktorer, hvor du i samarbejde med de øvrige sundhedsfaglige professionelle skaber gode behandlingsforløb for patienterne.  

Vi lægger stor vægt på det praksisnære, og vi vægter gode relationer og et godt studiemiljø højt. Som studerende indgår du ofte i grupper og arbejdsfællesskaber, så der er rig mulighed for feedback og sparring, ligesom der på uddannelsen er rigtig meget praktik. 

Om studiepraktikken 

I løbet af dine to studiedage vil du sammen med nuværende studerende opleve undervisningen på uddannelsen, så du får en fornemmelse af både uddannelsen, dagligdagen og studiemiljøet. Du kommer ligeledes til at høre studerende fortælle om studiemiljø, arbejdsformer og praktik og blive klogere på hvilke konkrete opgaver en sundhedsadministrativ koordinator løser. 

Vi glæder os til at byde dig velkommen til studiepraktik! 

Læs mere her: 

Sundhedsadministrativ koordinator - Københavns Professionshøjskole (kp.dk) Figur

Praktisk information 

Medbring gerne egen PC. 

At være studerende på Københavns Professionshøjskole (KP) 

På KP kan du vælge imellem 22 forskellige uddannelser på otte forskellige campusser. Du vil opleve et tværfagligt miljø uanset, om du studerer til pædagog, fysioterapeut eller noget helt tredje. 

I løbet af studiet kommer du ud i praktik én eller flere gange. Praktikken foregår på en arbejdsplads, hvor du får mulighed for at bruge teorien fra studiet i praksis. Det er ikke kun i praktikken, du kommer tæt på den virkelighed, du uddanner dig til. Du møder også praksisnær undervisning på KP og en del af uddannelsen foregår i simulationsmiljøer, laboratorier, køkkener og idrætslokaler. 

Kontaktinformation

Emilie Kolbjørn Jensen

brobygning@kp.dk (Emnefelt: Studiepraktik)

20227515

Praktikdage

onsdag 22. oktober 2025

torsdag 23. oktober 2025

Antal pladser total

8

Praktikprogram

Læs mere

Se også

Sundhedsadministrativ koordinator på KP

Find praktiktilbud her

Sandsynlighed for studiepraktikplads

MIDDEL

Officielt navn på optagelse.dk

Sundhedsadministrativ koordinator

Uddannelsesguiden