Pædagog
VIA University College, Randers
Velkommen til Studiepraktik i VIA på Pædagoguddannelsen Randers
Pædagoger arbejder med mennesker i alle aldre; børn, unge og voksne. I vuggestuer, børnehaver skoler/SFO, på bosteder, væresteder, med hjemløse, socialt udsatte, anbragte unge og mange steder med mange andre målgrupper.
Er du engageret i andre menneskers trivsel og brænder du for at støtte deres udvikling, dannelse og læring? Har du lyst til at skabe de bedste vilkår og muligheder for børn, unge og voksnes deltagelse i fællesskaber? Har du mod på at indgå i forpligtigende relationer med henblik på at sikre tryghed og omsorg. Har du lyst til at sætte gang i leg, kreative, eksperimenterende, æstetiske, innovative, kropslige og praktiske pædagogiske aktiviteter og processer? Er du interesseret i at tage en uddannelse hvor teori og praksis går hånd i hånd? Så kunne pædagoguddannelsen være noget for dig.
I studiepraktikdagene vil du:
- deltage i undervisningen med pædagogstuderende
- møde pædagogstuderende som fortæller om studiemiljø, undervisning, (udlands)praktik m.m.
- besøge en konkret pædagogisk arbejdsplads og tale med en pædagog
- få indblik i uddannelsens opbygning
- få indblik i de mange forskellige jobmuligheder en uddannet pædagog har
- få indblik i videreuddannelsesmuligheder
Vi glæder os til at hilse på dig og til at præsentere selve uddannelsen og den pædagogiske profession.
Praktikdage
torsdag 24. oktober 2024
fredag 25. oktober 2024
Antal pladser total
20Praktikprogram
Sandsynlighed for studiepraktikplads
HØJ
Officielt navn på optagelse.dk
Professionsbachelor, pædagog